>200% flere besøgende på webshoppen på blot 4 dage!!!

Du kan have nok så flot en hjemmeside, nok så velskrevne tekster om dine gode produkter, flotte billeder, gode priser osv. Men hvis ikke strukturen og navngivningen af produktkategorier og produkter matcher det dine brugere faktisk leder efter… så får du ingen besøgende.

I den her case, tog vi fat på en enkelt kategori for en stor dansk webshop, minizoo.dk, og skaffede flere besøgende. Siden har en fornuftig linkprofil, masser af billeder, stort udvalg og gode priser. Men på nogle områder slet ikke den trafik de burde.
Vi tog fat i kategorien ”Baggrunde” – og hvad er det så lige? Jo, hvis vi spørger Google, så får vi vel svaret… En række flotte billeder af dyr, et Apple logo og links til artikler om skrivebordsbaggrunde til computeren.

Det giver ikke flere besøgende på webshoppen at målrette forkerte søgninger

Men lad os tage et kig på, hvad siden med navnet ”Baggrunde” på webshoppen faktisk handlede om – den handlede om baggrunde til dit akvarium. Er ”Baggrunde så en relevant søgning, hvis man leder efter baggrunde til sit akvarium? Nej. Så ville man søge på akvariebaggrunde, baggrund til akvarium eller lignende. Ordene baggrund og akvarium nævnes faktisk ikke i sammenhæng i teksten overhovedet.

Sådan så kategoristrukturen ud, før vi lavede ændringer.

Det samme gælder underkategorierne – læg mærke til at kategorien ”Baggrunde” har en underkategori, der hedder ”Baggrunde”. Hvorfor have en underkategori der hedder det samme som hovedkategorien? Og så vel at mærke en underkategori, hvor der faktisk var væsentlig mere indhold på siden. Hovedkategorien vil altid betragtes som mere værdifuld af google, pga. sidens linkstruktur, hvor hovedkategorien typisk ligger højere i hierarkiet på hjemmesiden.
Så det at man placerer det vigtige indhold på underkategorien er ikke optimalt. Og man skal aldrig kalde dem det samme – for hvordan skal Google så finde ud af, hvad der er hvad?
Derudover er teksten skrevet opremsende og uden noget reelt indhold for den besøgende. Den omtaler mere underkategorierne end det emne, som den aktuelle kategori faktisk omhandler.

Løsningen der på 4 dage har givet webshoppen 200% flere besøgende fra google på relevante søgninger

Den nye kategoristruktur - optimeret til de rigtige søgeord

Først og fremmest lavede jeg en søgeordsanalyse for at finde frem til søgeord der ville give relevante besøgende. Det blev til en liste på 36 keywords. De 7 af dem findes der et estimat på antal månedlige søgninger på og de resterende ved vi blot at der faktisk søges på i Google. Herunder er vist dem, der findes estimater på. Det er ikke voldsomt mange og dermed nok ikke på akvarie baggrunde man skal regne med en massiv indtægt på trods af flere besøgende, men det er et glimrende eksempel på, hvor lidt der skal til.

Søgeord Søgninger pr. Mnd
akvariebaggrunde 90
akvariebaggrund 70
baggrund til akvarie 50
baggrunde til akvarier 30
akvarie baggrund 170
akvarie baggrunde 20
akvarium baggrund 40

Dernæst blev alle søgeord kategoriseret og på den basis blev der lavet en ny kategori struktur

Gammel struktur Ny struktur
  • Baggrunde
    • Baggrunde
    • Baggrunde Folie
    • Klippemoduler
  • Akvariebaggrunde
    • 3D Baggrunde til akvarie
    • Back To Nature Slimline Baggrunde
    • Foliebaggrunde til akvarie
    • Juwel Akvarie Baggrunde
    • Klippemoduler (ikke medtaget i forsøget)
    • Malawi og Tanganyika Baggrunde

Der er altså nu 7 i stedet for 4 kategorier at fordele relevante søgeord på i stedet. Desuden vil en besøgende, der leder efter en Juwel Akvarie Baggrund have langt nemmere ved at finde det han søger, end hvis han skulle bladre den alen lange kategori ”Baggrunde > Baggrunde” igennem.

Nye tekster

Der er blevet skrevet nye tekster, title tags og descriptions. Ikke lange mange hundrede ords tekster, men tekster, der faktisk omhandler de relevante søgeord. Der er altså brugt relevante søgeord, lavet formatering af teksten og så er der lavet interne links, der guider besøgende og søgemaskiner endnu bedre rundt i mellem kategorierne og produkterne.
Tilsvarende arbejde er lavet for hver af underkategorierne, hvor der også er ryddet helt op i en række totalt enslydende tekster, der beskrev forskellige produktlister og produkter.

Resultatet

For at kunne optimere på noget, er man også nødt til at holde øje med det. Jeg satte derfor en tracking op af alle de fundne relevante søgeord. Siden lå middelmådigt i søgeresultaterne på de fleste, men fik formodentlig ingen besøgende dels pga. dårlige title tags og dels fordi konkurrenterne lå langt bedre med velskrevne title og description reklametekster.
Men… med de her beskrevne ret små ændringer, så steg webshoppen på 4 dage fra 0 placeringer som søgeresultat nr. 1 til 13 placeringer som nummer 1! Og er totalt steget 16% i synlighed.

Stigningen i synlighed for webshoppen efter blot 4 dage

Forbedringen i placeringer i Google søgninger efter blot 4 dage

Og så skal vi selvfølgelig have med, at det er gået endnu bedre i perioden efterfølgende. Faktisk har webshoppen efter 6 måneder en synlighed på 98% på de relevante søgeord for akvariebaggrunde – uden at der er lavet yderligere arbejde for at forbedre siderne.

Sådan ser de forbedrede placeringer i Google ud efter 6 måneder - og de er stabile

Men hvad endnu vigtigere er så er en del af søgningerne rykket, så de tidligere sendte besøgende til f.eks. kategorien ”terrarie baggrunde”, når de søgte på ”Akvarie foliebaggrund”. De lander nu i stedet på den landingsside, der er relevant for dem – nemlig siden ”Foliebaggrunde til akvarie”. Det giver gladere besøgende og flere kliks.

Hvad med de besøgende

Ja, det er som sagt ikke søgeord med helt vildt mange søgninger på. Men hvor der før kom 4-5 besøgende fra Google om dagen, der landede på de her sider, så er det over de første 3 dage steget med over 200%. Nemlig 15-20 besøgende. Og det er blot med noget målrettet arbejde og en grundig research.

Over 200% flere besøgende sammenlignet med før ændringerne

Hvad kan du lære af det?

Jo, hvis ikke du laver dit forarbejde og ved, hvad dine besøgende faktisk søger efter, så nytter det ingenting at have en velfungerende webshop med masser af gode lækre produkter. Det nytter heller ikke noget med en fantastisk stærk linkprofil, for Google aner ikke, hvor den skal sende besøgende hen.