Introduktion til søgemaskineoptimering

Hvis du er som de fleste hjemmesideejere, så har du sikkert hørt om begrebet søgemaskineoptimering, eller forkortelsen SEO. Og du har formodentlig også et begreb om, at det typisk har noget med at blive fundet lidt nemmere i søgemaskiner som Google. Men så stopper det for mange også der. Derfor har jeg lavet denne helt simple guide til hvad søgemaskineoptimering egentlig er.

Søgninger på internettet

I internettets spæde start var den eneste vej til at finde det du søgte at klikke dig igennem store link kataloger. Her holdt redaktioner styr på, hvilke links der lå øverst i de enkelte kategorier og dermed fik flest besøgende. Efterhånden dukkede søgemaskiner op, som gjorde det enklere at finde frem til information. Søgemaskinerne var ganske simple og rangerede typisk søgeresultaterne efter hvor mange gange et bestemt søgeord blev nævnt på en given hjemmeside. Så det er jo enkelt at se, hvordan det kan manipuleres ved bare at skrive de vigtige søgeord lidt oftere.

Google og PageRank algoritmen

I slutning af 1990’erne arbejde to phd studerende, Larry Page og Sergey Brin på Stanford University med at finde ud af, hvordan internettet var linket sammen. De byggede en crawler (e.g. et computer program der kan kravle rundt på nettet og læse hjemmesider) der startede på Stanford University’s hjemmeside og så fulgte alle links derfra for at kortlægge internettet. De fandt der ud af, at links fungerede lidt som en slags anbefaling. Jo flere links der var til en hjemmeside, desto mere populær og interessant var den givne hjemmeside. De udviklede derfor en algoritme der satte en værdi på kvaliteten af en hjemmeside ud fra hvor mange og hvilke links et site fik, kaldet PageRank.

I 1998 stiftede Larry og Sergey google og lancerede derefter deres søgemaskine, som var bygget på PageRank algoritmen og dermed gav brugeren meget bedre og mere relevante resultater. Ideen bag PageRank blev fundamentet for en moderne søgemaskine og er det faktisk stadig til dels den dag i dag. Som du nok kan regne ud, betyder det, at værdien af din hjemmeside i Googles (og de andre søgemaskiners) øjne blant andet er baseret på, hvilke links der er til din hjemmeside. Læs mere om Googles historie her.

Elementerne i SEO

Der er dog sket meget siden 1998 og links er i dag kun en lille del, af det der afgør hvordan din hjemmeside optræder i søgeresultaterne, men det er stadig en vigtig faktor.

Alt kan manipuleres – og det kan links til en hjemmeside også. Så Google har siden deres spæde start kæmpet en kampen mod folk, der har forsøgt at manipulere deres søgeresultater, samtidig med at de skal give de gode og værdifulde sites så gode muligheder som muligt for at komme højt op i resultaterne. Det har betydet at Googles algoritme til at vurdere hvilke resultater, der er de bedste for en given søgning har udviklet sig markant. Der er i dag over 200 forskellige faktorer, der spiller ind på om din hjemmeside ligger nr. 1 eller 10 i søgeresultaterne hos Google på en bestemt søgning. Og kun ganske få af de faktorer er meldt offentligt ud.

Der findes dog en række undersøgelser og tests, der afslører en del af de faktorer der er afgørende. En rigtig god liste, finder du her hos Brian Dean.

Onsite optimering

Nogle af de vigtigste faktorer er opbygningen af og indholdet på dit eget site. Det var her vi startede før Googles PageRank algoritme og i de senere år har det igen fået stor betydning. Efterhånden som manipulationen af links har taget til, er søgemaskinerne begyndt at fokusere rigtig meget på at forstå kvaliteten af sider på andre måder. En stor del af de informationer, findes ved at analysere selve din hjemmeside. Derfor er det vigtigt, at du foksuserer på at optimere indholdet og opbygningen af din egen side.

Kvaliteten og længden af indhold

En af de parametre, som Google i løbet af årene er blevet meget bedre til, at forstå er kvaliteten af tekstindhold. Er det velskrevet, er det naturligt skrevet. Google kigger ikke længere isoleret på hvor mange gange et søgeord indgår på en side, nej de kigger mere på om det indgår naturligt og “rigtigt”. De kigger med andre ord på semantikken – på hvilke sammenhænge ord indgår i og kan dermed “forstå” hvad artiklen faktisk handler om.

Derudover ser Google også længden som et kvalitets parameter. Er det en lang, grundig og gennemarbejdet artikel, eller en hurtige artikel på 300 ord skrevet blot for at Google har noget at læse. Det er derfor essentielt at lave ordentligt indhold, skrevet for at dine besøgende får besvaret deres spørgsmål bedst muligt.

Teknisk markup

Rent teknisk, så har Google en masse guidelines for, hvordan de anbefaler at en side er opbygget. Hjemmesidens markup – HTML kode – skal på bedst mulig vis guide til, hvad der er det essentielle på siden. I de senere år, er det blevet endnu vigtigere med indførelse af muligheden for at markere i langt større detaljegrad forskellige typer af information. Google bruger den information til at vise direkte i søgeresultaterne.

Billeder, videoer etc.

Et billede siger mere end tusind ord – det gør sig også gældende her. Google ser brugen af andre elementer end tekst som et kvalitetsstempel, også selvom de har vanskeligere ved at læse og forstå indholdet af billeder og video end de har med tekst.

Udgående links

En seriøs hjemmeside linker også til troværdige kilder. Sørg for på din hjemmeside, at hjælpe dine besøgende til at validere dit indhold og send dem videre til seriøse artikler, der underbygger det du skriver. Her kan selv et link til en konkurrent nogle gange give værdi for dig og din hjemmeside.

Intern linkstruktur

En vigtig parameter for Google er at indholdet på din hjemmeside hænger logisk og fornuftigt sammen. Det skal være tydeligt, hvordan de enkelte artikler, produkter, kategorier osv. hænger sammen. Det fortæller du Google ved at sørge for den rette linkstruktur. At artikler der omhandler samme emne linker til hinanden, så det er tydeligt hvilken information de vær i sær bidrager med.

Brugeroplevelsen

Et af de absolut vigtigste parametre for kvaliteten af din hjemmeside er naturligvis, hvordan dine brugere oplever din side. Bliver de hængende og læser artikel efter artikel, eller skynder de sig væk. Den slags har Google fået enorme mængder af data på, gennem den store udbdredelse af deres webbrowser Chrome. Google har vedholdende påstået at de data ikke indgår direkte i Googles algoritmer, men det er der ikke mange der tror på.

Derudover er parametre som, hvor hurtigt din side indlæses også afgørende. Flere undersøgelser viser at den tid det tager for en hjemmeside at loade, er helt afgørende for brugeroplevelsen – læs mere her.

Offsite optimering og linkbuilding

Jeg har allerede skrevet om betydningen af links. Links er grundlæggende stadig en form for anerkendelse af værdien af din hjemmeside. Men betydningen af links har ændret sig markant i løbet af årene. Tidligere gav alle links værdi, i dag er det ikke helt så simpelt og nogle links kan være direkte skadelige for din hjemmeside. Det vil være alt for omfattende, at begive sig ud i en detaljeret beskrivelse af hvorfor og hvordan her, men følg med på bloggen, hvor jeg senere vil udgive flere mere detaljerede indlæg om links.

Links og Mentions

I dag er det som sagt ikke kun linket der betyder noget, men også sammenhængen som det indgår i. Indgår dit link i en positiv eller negativ sammenhæng? Er det fra en relevant side for det du skriver? Hvis ikke det er det, så er det i Googles øjne sandsynligt at linket er kunstigt og manipulerende og så risiskerer du faktisk at blive straffet af Google for sådanne links.

Til gengæld er Google også begyndt at kigge på andre henvisninger end bare links. Tag f.eks. mentions, dvs. steder hvor din hjemmeside bare bliver nævnt, men ikke linket til. Der er klare beviser for at Google læser og bruger sådanne mentions. Dog er vægtningen af dem næppe specielt høj, som det er lige nu.

Sociale medier

Nettet er blevet socialt, vi kommunikerer som aldrig før via Facebook, LinkedIn, Twitter, pInterest, tumblr, Pericope osv. Den slags henvisninger vil Google rigtig gerne bruge mere aktivt, men ikke alt hvad der skrives på de sociale medier er tilgængeligt for Google. Derfor forsøgte Google sig med deres eget sociale medie, Google+, som lynhurtigt blev taget kraftigt i brug af folk der arbejde med søgemaskineoptimering. For hvilket medie var mere oplagt at bruge end Googles eget. Desværre viste forsøget fra Google’s side at det ikke var så nemt at bygge et nyt socialt medie op – og værdien for SEO er efterhånden ret begrænset.

Søgemaskineoptimering er en process

Som du kan læse af ovenstående, så er SEO noget der har udviklet sig rigtig meget og der sker ændringer hele tiden. Derfor er søgemaskineoptimering heller ikke noget du investerer i nu og her og så glemmer alt om. Søgemaskineoptimering er og skal være en process der holdes vedlige lige som resten af din markedsføring. Når det er sagt, så kan veludført SEO være en rigtig god investering og noget der kan give dig billig og god trafik i rigtig mange år.