Kirkegaard-Live og IN-MediaWeb guider dig til det rigtige regnskabssystem

Igennem de seneste år er der sket en rivende udvikling med regnskabssystemer – specielt til små og mellemstore virksomheder. Nye spillere på markedet for online regnskabsprogrammer har skabt helt nye standarder. Et smart online regnskabssystem i dag tilbyder dig ikke bare en kasseklade din bogholder kan taste data ind i – nej, det hjælper dig og assisterer dig med selv at lave din bogføring.

Men med de nye muligheder følger også svære valg. Hvilket system er det helt rigtige for mig og min virksomhed? Hvad adskiller egentlig de mange systemer på markedet? Både Kirkegaard-Live og IN-MediaWeb har de senere år bygget og vedligeholdt oversigter over de nye systemer. Men nu slår vi os sammen og tilbyder dig i fremtiden et endnu stærkere og endnu mere velopdateret værktøj til at finde rundt i hvad de mange forskellige regnskabssystemer derude faktisk kan.

I vores store guide har vi sammenlagt vores oversigt over regnskabssystemer, så den fremover er at finde på https://regnskabsguiden.dk/online-regnskabsprogrammer/.

Vi kommer i fremtiden til at arbejde videre med at forbedre hele websitet regnskabsguiden.dk og tilbyde vores samarbejdspartnere en ny kommunikationskanal til nye og kommende kunder.

Regnskabsguiden.dk har i 2017 haft over 15.000 besøgende, som vi har hjulpet med at finde det rette regnskabsprogram. Med det nye samarbejde håber vi at vi i 2018 kan hjælpe endnu flere brugere!

Vi har store forhåbninger til det nye samarbejde og ser frem til at udvikle regnskabsguiden.dk til gavn for vores besøgende og samarbejdspartnere!

Jørgen Kirkegaard og Mikkel Kongsfelt